Officielle navn: Republikken Tyrkiet
Hovedstad: Ankara
Regeringsform: Republik
Størrelse: 783.562 km²
Sprog: Tyrkisk
Religion: Islam, Kristendom og Jødedom
Valuta: Lira
Geografi
Tyrkiet har et areal på 783.562 km². Hovedstaden Ankara har 5,7 millioner indbyggere, hvilket gør det til den næststørste by i Tyrkiet; kun Istanbul med sine 15 millioner indbyggere er større. Blandet landets andre byer med mere end 1 mio. indbyggere findes Izmir (4,3 mio.), Bursa (3 mio.) og Adana (1,7 mio.).
Klima
Sommermånederne i Tyrkiet er varme – til tider endda rigtig varme, og hedebølger med temperaturer omkring 40 grader er ikke usædvanlige midt på sommeren. Tyrkiets varmeste region findes i landets østlige del langs Middelhavet. I Alanya og ved det Ægæiske Hav ligger sommertemperaturene som regel over 30 grader og også nattetimerne kan opleves varme. Foråret og det sene efterår er generelt køligere og selvom dagtemperaturerne er høje, så falder temperaturene gerne ved aftentid.
Sommeren i Tyrkiet er generelt meget tør, mens efteråret og vinteren byder på regn – dog noget mindre end i Danmark.
Flora og fauna
Tyrkiet er hjemsted for en række sjældne plantearter, som bl.a. forekommer i Taurusbjergene, der strækker sig langs Middelhavet. Planterne er fredet og det er derfor forbudt at tage dem med hjem fra ferie uden særlig tilladelse. Der findes naturligvis også velkendte planter som tulipaner og hyacinter, som faktisk oprindeligt stammer fra de tyrkiske bjerge.
Tyrkiet er også hjemsted for en række vilde dyr – herunder brunbjørne, vildsvin, ulve og hyæner. Der er ikke tradition for at holde kæledyr i Tyrkiet, men der passes generelt godt på de hunde og katte, der lever på gaden. De fleste gadehunde vaccineres mod sygdomme, og lokalområdernes beboere passer på dyrene. I den centrale og sydlige Tyrkiet holder landmændene ofte får og geder, mens landmænd i det nordlige Tyrkiet holder kvæg.
Sprog
Tyrkisk stammer oprindeligt fra Mongoliet. Det nuværende tyrkiske sprog var sammensat af det såkaldte “bondetyrkisk”, “mellemtyrkisk” og osmannisk tyrkisk, som har mange arabiske og persiske ord. Indtil 1928 var det tyrkiske sprog skrevet med elegante arabiske tegn, men sidenhen er det skrevne sprog konverteret til det latinske alfabet. På verdensplan taler 150 mio. mennesker tyrkisk. I Tyrkiets ferieområder taler de fleste engelsk, tysk eller fransk, og du kan også opleve, at lokalbefolkningen kan en række danske gloser.
Kultur
Som alle andre kulturer er den tyrkiske kultur hjemsted for en række betydningsfulde traditioner, som samler det tyrkiske folk til fejring og fællesskab i livets glædelige og svære stunder.
Et tyrkisk bryllup kaldes Dügun og er en meget betydningsfuld tradition. Bryllupper varer ofte flere dage, og der er tradition for, at mænd og kvinder de første dage fester hver for sig, og til sidst kulminerer festlighederne i én stor fælles fest.
En anden vigtig tradition er Eid-al-Fitr (Seker Bayrami) – en tre dage lang fest, som afholdes i slutningen af den muslimske fastemåned, Ramadan. Eid-al-Fitr fejres ved at tage rundt på besøg hos familie og venner, hvor der serveres lækre festmåltider.
Moskéen
Når du besøger Tyrkiet, så kan du ikke undgå at lægge mærke til moskéerne, som ligger spredt rundt i landskabet. Nogle er enormt store og imponerende smukke med flotte farver og udsmykning, mens andre er små og mere anonyme i deres udtryk. Fra moskéens minaret kalder muezzinen alle troende muslimer til bøn fem gange dagligt; før solopgang, om morgenen, lige efter middag, før solnedgang og sent om aftenen – dog sker dette i dag via en båndoptagelse i langt de fleste moskéer. Selvom moskéen naturligvis er et sted at bede, så kan bønnen i princippet ske hvor som helst, så længe den bedende har et bedetæppe og plads til at udføre bønnen.
Hvis du ikke tidligere har besøgt en moské, er det en oplevelse, som kan anbefales. Adgangen til moskéen sker gennem en gård(have), hvor der som regel er mulighed for at få en siddeplads i skyggen. I gården findes et springvand eller vandkar, hvor troede muslimer kan rense sig, inden de går til bøn. Moskéen er udsmykket med dekorative tæpper, og på væggene findes dekorationer med kalligraferede tekster og arabesker, indlagt i mosaik eller påført fliserne. Og lofterne er gerne udsmykket med smukke lysekroner.
I moskéen finder du aldrig billeder af levende væsener, da koranen forbyder portrættering af naturen, fordi efterligning af skabelsen betragtes som blasfemi. I moskéen findes et bedeområde (mihrab), som vender mod den hellige by, Mekka, og en prædikestol (mimber). Imamen er en mand, der nyder stor respekt i lokalsamfundet, og han er valgt af det lokale trossamfund.
Når du besøger en moské, er der en række regler, som du bør kende til. Inden du træder ind i moskéen, skal du tage dine sko af og efterlade dem udenfor. Knæ og skuldre skal være dækket af tøj – dette gælder for både mænd og kvinder. Kvinder skal desuden bære et hovedtørklæde, der dækker håret.
Fotografering er som regel tilladt, men spørg først og tag billeder med respekt for andre besøgende i moskéen.
Hamam – Tyrkisk bad
Mange kender til det tyrkiske bad allerede inden turen går til Tyrkiet. Har du endnu ikke været en tur i tyrkisk bad, så er det uden tvivl en oplevelse, du skal unde dig selv i løbet af ferie – og gerne i løbet af de første feriedage.
“Hamam” er en vigtig del af det religiøse liv i Tyrkiet, men også udenfor religiøse kredse nyder det tyrkiske bad stor popularitet.
Et besøg i hamam foregår ved, at du klæder dig om til badetøj/undertøj, inden du vises ind i et lunt dampbad, som er beklædt med marmor. I dampbadet varmes du godt igennem, og du har mulighed for at nyde det afkølende vand fra små kar i rummet. Midt i rummet findes en stor lun marmorplade, hvor du efter et stykke tid lægger dig op. Her sæbes du ind og skrubbes med en grov handske, kaldet en ”kese”. Kombinationen af det bløde sæbeskum og den grove handske fjerner snavs på kroppen i et næsten chokerende omfang. Alle de døde hudceller fjernes, så din hud bliver silkeblød og klar til at tage imod solen. Og da huden er ekstra modtagelig for solen, er det vigtigt at være særligt opmærksom på at huske solcremen. Behandlingen afsluttes med et afkølende brusebad, og vil du forkæles lidt ekstra, tilbyder de fleste hamam også, at du kan tilkøbe en afslappende massage.
Handel og forhandling
En tur igennem basaren afskiller sig en hel del fra en strøgtur i en dansk by, og sanserne kan hurtigt blive en smule overstimuleret. Her er mange varer, mange farver og dufte, og sælgere, der søger din opmærksomhed på lige præcis deres varer.
Bevæger du dig rundt i basaren og på markedet, skal du naturligvis prutte om prisen, mens supermarkeder og dyrere (mærkevare)butikker har faste priser.
I basaren er der sjældent prisskilte på varerne, så hvis du finder en vare, du overvejer at købe, så skal du spørge om prisen – men inden du gør det, kan du med fordel gøre dig nogle tanker om, hvad du synes er en rimelig pris. Forsøg at holde nogenlunde fast i den pris. Dog skal du selvfølgelig overveje, hvor længe du er villig til at diskutere en mindre prisforskel og husk, at du ikke behøver at købe, bare fordi du har vist interesse for en varer. Det kan være grænseoverskridende at prutte om prisen, men når du først får kastet dig ud i det, så kan det faktisk være ganske sjovt.