Ofte stillede spørgsmål  |  Om os  |  Bestil bagage/sæde  |  Kontakt

God

40.000 gæster i 2022

 

Hotelguide – Danskernes favorithoteller i Alanya

Favorithoteller i Alanya

Her får du ikke frikadeller, men de danske gæster ELSKER dem alligevel!

Danskernes kærlighedsaffære med Alanya i Tyrkiet har varet i mange år – faktisk så længe at man ikke kan kalde det en affære længere. Alanya er en af danskernes foretrukne rejsemål, når ferieønskerne byder på varme, billige drinks og god mad. 

Kærligheden er i den grad gengældt, og der er gennem tiden knyttet mange gode ven- og bekendtskaber mellem de lokale og de mange danske gæster. Venskaber, der rækker længere end feriens varighed, hvilket også gør, at mange besøger Alanya igen og igen, år efter år.  

Udover en venlig og gæstfri befolkning, er Alanyas smukke beliggenhed, rige historie og smukke strande blot nogle af de åbenlyse fordele, som har tiltrukket besøgende i årtusinder. Og selvom byen de senere år har gennemgået en forvandling fra en mindre ferieby til en større provinsby har byen ikke mistet sin charme. Her bliver man ”snydt” i basaren med et smil, og vær ikke overrasket hvis de lokale kan huske dig fra året før.  

Dette gør sig også gældende for den håndfuld hoteller, som vi har samlet her. Hoteller i og omkring Alanya, som har mange fans og som på hver deres måde opfylder danskernes krav og ønsker til en god ferie.  

Club Paradiso ⭐⭐⭐⭐⭐

Club Paradiso i Alanya

På Club Paradiso får du et 5-stjernet hotel med Ultra All Inclusive og mange fine faciliteter, som ikke sprænger feriebudgettet. Club Paradiso er meget familievenligt med mange faciliteter for børn samt værelser, der kan rumme større familier helt op til 6 personer. Hotellet ligger i et roligt område lidt udenfor Alanyas livlige centrum, og hotellets shuttleservice giver nem adgang til både Alanya centrum og Club Paradisos private strand.  

Læs mere om Club Paradiso

Kahya Hotel ⭐⭐⭐⭐

Kahya Hotel i Alanya

Kahya Hotel i Alanya har mange af de kvaliteter som de fleste danskere sættet pris på: ”Ved stranden, tæt på centrum, godt hotel med All Inclusive og gode faciliteter”. Ja, hotellet findes faktisk, og mange tusinder af danskere har nydt den fine buffet, og at det bedste Alanya har at byde på er indenfor kort gåafstand.  

Læs mere om Kahya Hotel

Panorama Hotel ⭐⭐⭐⭐

Panorama Hotel i Alanya

For mange er Panorama Hotel Alanyas ubetinget bedste hotel. Punktum. Når det gælder standard, beliggenhed og service, er der ikke mange hoteller i Alanya, som kan måle sig med Panorama Hotel. Det afsløres også af de mange fine anmeldelser, hotellet modtager, og mange af gæsterne besøger hotellet år efter år. Her bor du komfortabelt, lige ved stranden og centrum nås på få minutters gang.  

Læs mere om Panorama Hotel

Villa Sunflower ⭐⭐⭐⭐

Villa Sunflower i Alanya

På Villa Sunflower i Alanya går hygge og tyrkisk gæstfrihed hånd i hånd. Og tilsætter du lige dele central beliggenhed, All Inclusive og nogle meget fornuftige priser, får du en sikker, dansk feriefavorit. I roligt tempo kan du på 10 minutter nå Alanyas livlige basar og efter 15 min dypper du tæerne i vandet ved den smukke Kleopatra-strand. Du skal vælge Villa Sunflower, hvis du vil have et godt All Inclusive hotel med god beliggenhed til en fremragende pris.  

Læs mere om Villa Sunflower

Diamond Hill ⭐⭐⭐⭐⭐

Diamond Hill i Alanya

Tronende majestætisk over Alanya står Diamond Hill på en klippetop og har betaget mange danske gæster med den helt enestående udsigt. Når solennærmer sig horisonten, når Alanyas lys tændes og himlen går fra dybblå til alle nuancer af appelsin, er det bedste tidspunkt at mødes på hotellets tagterrasse, nyde en cocktail, der kan matche solnedgangens farver og tage udsigten ind som et uforglemmeligt ferieminde. Samtidig får du en god standard og Ultra All Inclusive til en god pris. Og skulle det dejlige poolområde udskiftes med sand og vand med mere saltagtig karakter, kan dette gøres på Diamond Hills private strandafsnit, som ligger få minutters gang for hotellet.  

Læs mere om Diamond Hill

Følg os på sociale medier