Der findes krige, der formes af politiske uenigheder. Der findes konflikter, der handler om religion, grænser og ressourcer. Og så findes der kampen om solsengene på sydens hoteller. En daglig dyst, hvor kun de mest udspekulerede, veludhvilede og moralsk afstumpede vinder.
Jeg er ikke stolt af det, men jeg har vundet den kamp mere end én gang. Det her er min historie. Og min guide. Brug den med omtanke (eller helst slet ikke).
Mallorca 2016 – “Operation Morgenfrue”
Det begyndte harmløst. Jeg var ny i gamet. Klokken var 06:10, og jeg havde lige sat min tredje cappuccino til livs i buffetrestauranten, da jeg lagde mærke til en tysker i badekåbe og sokker i badetøflerne, der listede ud mod poolområdet med et håndklæde under armen. *Han skal ned og reservere en solseng*, tænkte jeg. Og mine edderkoppesanser blev straks tændt.
Dagen efter var jeg der før ham – 05:45 – bevæbnet med et plastikskilt jeg havde stjålet fra hotellets teknikrum, hvorpå der stod: *“Poolområde lukket pga. vedligehold”* på otte forskellige sprog. Jeg satte det op på strategisk udvalgte solsenge – dem med den perfekte kombination af sol, skygge og udsigt. Da tyskerne ankom kl. 06:12, gik de forbi i tavs respekt. Kend dine nationaliteter. Sejr.
Alanya 2018 – “Brandalarmens melodi”
Et godt trick kræver timing, præcision og en komplet mangel på samvittighed. Jeg var nu blevet klogere og skarpere. På det her tidspunkt rejste jeg ikke længere med kone og børn – de havde for længst opgivet mig og mit forhold til solsenge.
Klokken 08:57 – tre minutter før poolen officielt åbnede – satte jeg brandalarmen i gang i hotellets barområde. Total panik. Folk løb forvirrede rundt, og området blev tømt. Jeg, der selvfølgelig allerede havde placeret mig i nærheden med badekåbe og et oppustelig badeæsel, placerede mit håndklæde på min strategisk udvalgte liggestol og lod solen ramme min selvdyrkede sejr.
Side, Tyrkiet 2019 – “Ble & Babymælk”
Her måtte jeg tænke kreativt. Tyrkerne var nådesløse, og de russiske gæster hårde konkurrenter. Jeg opdagede, at en hel familie fra Skt. Petersborg hver morgen kl. 05:30 sendte bedstemor ud for at dække ikke mindre end seks solsenge. Det krævede et modsvar.
Jeg fyldte en tom babymælksflaske med mayonnaise og stillede den midt på deres sædvanlige plads – ved siden af en ble og et svedigt stykke toastbrød med BBQ-sauce. Ved siden af stillede jeg et skilt: “KIDS CLUB – DO NOT TOUCH”. De kom aldrig i nærheden igen. Jeg havde 6 solsenge for mig selv hele ugen.
Gran Canaria 2021 – “Jul på solsengen”
Jeg ankom den 23. december. Solen skinnede, og poolområdet summede af nordmænd, der troede, de ejede stedet. Men det var mit territorium. På juleaftensdag bar jeg en tom gaveæske med et bånd om, som jeg placerede ovenpå min solseng. På kassen havde jeg skrevet: “Julegave til receptionen – må IKKE fjernes.”
Folk blev nervøse. Ingen turde røre den. Jeg fik en hel dag på første parket, mens andre skændtes i skyggefulde hjørner om, hvad de skulle gøre.
Rhodos 2022 – “Rhodos med rollator”
Et personligt lavpunkt – eller højdepunkt, alt efter perspektiv. Jeg havde lejet en rollator i lufthavnen og iført mig knæbind, stor solhat og en t-shirt med teksten “Kræver skygge – lægens ordre”.
Da jeg forsøgte at rulle mig hen til den sidste ledige solseng, sprang en ung kvinde foran mig og smed sit håndklæde på den. Jeg hostede dramatisk, lod som om jeg mistede balancen, og væltede – ned i solsengen. Hun forsvandt i forlegenhed. En gammel svensk dame gav mig en is. Jeg følte mig… som et monster. Men et monster med den bedste udsigt til poolen.
Kreta 2023 – “Konspiration-deluxe”
Jeg havde forberedt mig i måneder. Lavet falske Tripadvisor-brugerprofiler, skrevet anmeldelser som “poolområdet invaderet af måger” og “mistænkelige hududslæt efter brug af solsenge.” Da jeg ankom, var poolområdet halvtomt – men solen skinnede stadig.
Jeg satte mig roligt i en liggestol, mens jeg nikkede anerkendende til min egen snedighed. Ingen vil dele solseng med paranoia og hudproblemer.
Sunny Beach 2024 – “Techno-terrortaktik”
Sunny Beach, Bulgarien 2024 – “Techno-terrortaktik”
Den unge generation udfordrer mig, og jeg måtte bryde mit hoved ift. at håndtere denne målgruppe. De er til farverige badehåndklæder, lyserøde flamingoer og nymodens tæppebankermusik. Jeg vidste, jeg måtte tilpasse mig.
Jeg placerede en lille Bluetooth-højtaler under min liggestol og startede kl. 07:02 med at spille hard style techno på fuld volume – HVER DAG. Jeg så træt ud. Jeg så syg ud, jeg brugt make up så min hud fik en grønlig tone. Den nederste del af ansigtet dækkede jeg af bagepulver.
Og gæt hvad… Jeg havde min solseng i fred, med god sikkerhedsafstand, for ingen gad være i nærheden. Mine naboer flyttede til den modsatte ende af poolen, tjenerne gik i en stor bue udenom mit domæne og ingen gjorde krav på min plads i solen.
Tanker fra en sand vinder – eller en syg mand
Nej, jeg er ikke stolt. Ville jeg gøre det hele igen? JA!
For kampen om solsengen er ikke blot en konkurrence i at stå tidligt op – det er en test i kreativitet, kynisme og komplet mangel på almindelig menneskelig etik. Det handler ikke om ferie. Det handler om DOMINANS.
Min krop er hærget af UV-stråling og klorvand, og mit ry er ødelagt hos flere større hotelkæder. Men jeg har aldrig ligget i skyggen – hverken bogstaveligt eller billedligt.
Så hvis du nogensinde ser et “Ude af drift”-skilt på din solseng klokken 6 om morgenen, eller hører hard style techno ud af ingenting ved poolen, så ved du det: JEG er her. Og JEG vinder!
