Ofte stillede spørgsmål  |  Om os  |  Bestil bagage/sæde  |  Kontakt

God

40.000 gæster i 2022

 

Din hotelguide til familieferien – vi har gjort det nemt at vælge

Der er SÅ mange valgmuligheder! Du kender det sikkert; du skal finde det helt perfekte hotel til familiens næste ferie – men hvor skal du starte? Det kan være en stor mundfuld at skulle finde lige netop dét hotel, som opfylder familiens krav og ønsker til sommerferien. Derfor har vi lavet denne guide, så du nemt kan finde det helt rigtige hotel til din næste familieferie, og så har vi da også lige sneget et par ferietips ind.

Hotellet til den store familie

Hotellet til familieferie på budget

Hotellet til luksusfamilien

Hotellet til familien med de mange vandhunde

Hotellet til familieferie tæt på by og strand

Hotellet til den aktive familie

Hotellet til den store familie

Det er langt fra alle hoteller, hvor du har mulighed for at samle hele familien i samme værelse, hvilket fx kan være en fordel, hvis du rejser med børn. Her har vi fundet to gode familiehoteller, hvor I kan bo 6-8 personer samlet.

Club Paradiso

Club Paradiso er et hit blandt børnefamilier – og med god grund. Her er flere poolområder, vandrutsjebaner, splashpool og masser af underholdning i form af bl.a. sportsaktiviteter og børneklubber for både store og små børn. Hotellet ligger spredt udover et større, kuperet område og mange steder kan du nyde en betagende udsigt over landskabet og havet. Hotellets shuttlebus sørger for at du nemt kan komme til stranden og til centrum af Alanya. Værelserne på Club Paradiso kan rumme helt op til 8 personer, og jeres ophold er med All Inclusive, så I blot skal koncentrere jer om at slappe af og hygge med familien.

Kamelya Aishen K Club

Kamelya Aishen K Club kan bedst beskrives som en mindre ferieby med alle ingredienserne til en dejlig familieferie – og er I mange, der vil bo sammen, så tag et kig på hotellets 111 kvm store familie-suiter, som kan rumme op til 6 personer. Kamelya Aishen K Club ligger direkte ned til en dejlig sandstrand, og som gæst på hotellet har du adgang til alle faciliteterne på hele tre hoteller. Her er flere dejlige poolområder, vandland, børnestrand med små liggestole og mange forskellige restauranter. Her er desuden et godt Ultra All Inclusive-program, som uden tvivl vil tilfredsstille selv de kræsne ganer, og trods hotellets enorme størrelse, så er her en hyggelig atmosfære med rig mulighed for at komme ned i gear.

Pro-tip
Pro-tip til den store familie: Hvis du rejser med en stor familie, men godt kan se fordelen i, at svigerforældrene eller teenage-børnene har deres eget værelse, så kan du altid sætte det ind som et ønske, at I foretrækker at bo tæt ved hinanden. Bemærk, at der ikke er garanti for at ønsker kan opfyldes.

Hotellet til familieferie på budget

Familieferien behøver langt fra at brænde et stort sort hul i økonomien. Vi har fundet to gode familiehoteller til dig, der søger billig ferie med familien.

Ark Apart

Ca. 1,5 km fra centrum af Alanya finder du Ark Apart, et mindre familiehotel med en hyggelig atmosfære og rummelige lejligheder, hvor I kan bo op til 6 personer. Her er et hyggeligt poolområde med børnepool og en pool med vandrutsjebaner. På Ark Apart har du mulighed for at tilkøbe morgenmad, halvpension og All Inclusive. I området omkring hotellet findes desuden flere restauranter, og skulle du få lyst til at kokkerere selv, så findes byens store madmarked kun en kort gåtur fra hotellet.

Villa Sunflower

Budgetvenlige familiehoteller med All Inclusive og en god central beliggenhed hænger ikke på træerne – Men det er lige netop, hvad du får på Villa Sunflower. Her bor du blot 10 minutters gang fra hjertet af Alanya og en kilometer fra stranden. Hotellet har flere pools, fitnessrum og spacenter. Alle måltider, drikkevarer og snacks er betalt hjemmefra, og hotellets største værelser rumme op til 4 personer.

My Home Resort

Skal familien forkæles med en afslappende resort-ferie til en god pris, så er My Home Resort et godt valg. Hotellet ligger på den tyrkiske sydkyst, kun en kort gåtur fra stranden. Børnene vil uden tvivl elske det store poolområde med vandrutsjebaner og med både børneklub, legeplads og minidisco, kommer familiens yngste helt sikkert ikke til at kede sig. Hotellets familieværelser har plads til 5 personer, og All Inclusive-programmet gør det nemt at holde styr på feriens udgifter, mens børnene dagen igennem kan nyde deres favoritter, når sulten melder sig.  

Pro-tip
Pro-tip til familieferie på budget: Vil du være sikker på at få årets familieferie så billigt som muligt, så bestil i god tid. Hotellerne giver store Early booking-rabatter, som bliver mindre og mindre jo tættere på højsæsonen, vi kommer.

Hotellet til luksusfamilien

Ferietid er forkælelsestid – og hvad siger forkælelse mere end et ægte luksushotel. Vi har fundet to lækre luksushoteller, hvor du kan nyde ferien i smukke omgivelser med masser af faciliteter, wellness og lækker mad.

Titanic Deluxe Golf Belek

Kombinationen af frodig natur og lys, stilfuld indretning sætter rammerne om en luksuriøs familieferie på den tyrkiske sydkyst. Titanic Deluxe Golf Belek er et imponerende hotel, hvor børnene vil elske det store vandland og den enorme børneklub med alt fra børnebiograf til kunstskole. For de voksne udmærker hotellet sig med sit store, smukke spacenter og sine utallige sportsfaciliteter. Et indbydende udvalg af restauranter og barer sørger for I næsten hele døgnet kan tilfredsstillet sulten og tørsten, og skulle I få lyst til en strandtur, kan I blot tage en af de små både, som sejler langs den smukke flod fra hotellet til stranden. Hotellets familiesuiter kan rumme op til 6 personer og er hele 80 kvm store.

Delphin Botanik Platinum

Delphin Botanik Platinum er et ægte familieparadis. Med flere poolområder, vandrutsjebaner, børneklubber for både store og små og tilmed sin egen lille forlystelsespark er der garanti for, at børnene får en fantastisk ferie på Delphin Botanik Platinum. Men det populære luksushotel har også meget at byde på for familiens voksne. Kom helt ned i gear i det lækre spacenter, gå en tur i den botaniske have eller prøv kræfter med de mange sportsfaciliteter. Sulten eller tørstig? Hele døgnet sørger hotellets All Inclusive-programmet for, at du kan nyde lækre retter, lette snacks og forfriskende drikkevarer.

Pro-tip
Pro-tip til luksusferie: Luksushoteller udmærker sig ofte ved at have et væld af faciliteter og services. Er det noget, som er særligt vigtigt for din hoteloplevelse – fx et overdådigt spacenter, gourmetmad eller noget helt tredje, så læs hotellets anmeldelser, så du er sikker på at dit hotel udmærker sig på de områder, der er særligt vigtige for dig.

Hotellet til familieferie tæt på by og strand

Kombinationen af strand og by er perfekt, når du vil krydre familieferien med både afslapning og oplevelser. Vi har fundet to dejlige familiehoteller, hvor du kan nyde ferien tæt ved Alanyas livlige centrum og tæt ved den dejlige Kleopatra-strand.

Club Sidar

Centralt i Alanya finder du Club Sidar, et hyggeligt familiehotel tæt på det hele. Fra hotellet har du blot 2 km til Alanyas livlige basar og den hyggelige havn, og vil du nyde dagen på stranden, har du kun få minutters gang til den populære Kleopatra-strand. Club Sidar har mange gæster, der vender tilbage til hotellet år efter år. Det skyldes ikke mindst det store dejlige poolområde med vandrutsjebaner og de rummelige lejligheder, hvor I kan bo op til 6 personer. På Club Sidar har du mulighed for at tilkøbe morgenmad, og der findes desuden et godt udvalg af restauranter tæt ved hotellet.

Kahya Hotel

Kahya Hotel er et dejligt All Inclusive-hotel med en fantastisk beliggenhed ganske få meter fra Alanyas gyldne Klepatra-strand. Her bor du med byen mange restauranter og flere populære seværdigheder lige uden for døren, og samtidig kan du på kort tid gå ind til basarens snoede gader og den livlige havnepromenade. Hotellet er især populært blandt danske gæster, og det bliver derfor nemt for børnene at finde venner i løbet af ferien. Her er et dejligt poolområde med vandrutsjebaner og en børneklub, hvor børnene fx kan få lov til at lave deres egen pizza. Værelserne på Kahya Hotel kan rumme op til 4 personer.

Pro-tip
Pro-tip til familieferie tæt på by og strand: Bestil i god tid. De bedste hoteller tæt på det hele er ofte dem, der bliver udsolgt først.

Hotellet til de mange vandhunde

Hvis timevis af pooltid er en fast del af ferien, så er hoteller med eget vandland og flere dejlige poolområder lige sagen. Vi har fundet to dejlige familiehoteller, hvor både børn og voksne med garanti vil få svømmehud mellem fingrene.

Gold City Hotel

Gold City er et populært familiehotel med en fantastisk smuk beliggenhed på en bakketop hævet over den sydtyrkiske kyst – og her bliver familiens vandhunde ikke skuffede! Her er to dejlige poolområder og et stort vandland med intet mindre end 21 vandrutsjebaner! 21!! Det kommer til at tage noget tid at få prøvet dem alle. Skulle I få lyst en lille pause fra poolen, så har hotellet naturligvis også et væld af andre faciliteter, som kan dække stort set alle ønsker inden for sport og wellness. Gold City er et All Inclusive-hotel, så du har både barer og restauranter lige ved hånden og kan dagen igennem få stillet både sulten og tørsten ganske tæt ved poolen. Hotellets største værelser kan rumme op til 5 personer.

Long Beach Alanya

Long Beach er virkelig vandhundene himmerige. Her er 10 pools og flere forskellige vandland med rutsjebaner og swim up-værelser, så du kan hoppe direkte i poolen fra din egen terrasse – så bliver det ikke meget bedre. En ferie på Long Beach er virkelig en badeferie udover det sædvanlige. Hotellet har desuden et lækkert All Inclusive-program, masser af sjove aktiviteter for hele familien og et dejligt wellnesscenter. Hotellets villaer kan rumme helt op til 7 personer, så her er god plads til at samle familien.

Pro-tip
Pro-tip til den ultimative badeferie: Ofte har de forskellige vandland forskellige åbningstider, så hvis du vil tilrettelægge din dag med mest muligt vandsjov, så tjek åbningstiderne, så snart du ankommer til hotellet.

Hotellet til den aktive familie

Hvem siger, at ferien absolut skal gå med at ligge i solen og lave ingenting? Det behøver den heldigvis ikke. Mange hoteller har masser af aktiviteter og sjove underholdningsmuligheder for hele familien. Vi har fundet to hoteller med masser at give sig til for en aktiv familie på ferie.

Titanic Deluxe Lara

Vil du være aktiv i løbet af ferien, så er det lækre All Inclusive-hotel Titanic Deluxe Lara et rigtigt godt valg. Her er nemlig alt, hvad du skal bruge til en aktiv ferie. Med en olympisk pool, tennisbaner, fodboldbane, fitnesscenter, aerobics og vandsport er her rig mulighed for at holde formen ved lige i løbet af ferien. Er du frisk på en lille familiedyst, er her også mulighed for at tage en runde bowling eller et slag dart. Efter en aktiv dag sørger hotellets spacenter for, at du kan komme helt ned i gear. Udover sport og wellness har Titanic Deluxe Lara også et stort vandland med masser af rutsjebaner samt familieværelser, der kan rumme op til 5 personer.

Limak Arcadia Sport Resort

Tennis, aerobics, bueskydning eller kanosejlads – På All Inclusive-hotellet Limak Arcadia Sport Resort i Belek er der masser af aktiviteter at vælge i mellem, når du vil være aktiv i ferien. Her er desuden et moderne fitnesscenter og et spacenter, hvor en lækker massage kan løsne op for ømme muskler. Hotellet ligger i smukke, grønne omgivelser direkte ned til stranden og omkranset af golfbaner. Her er flere dejlige poolområder, flotte velplejede haver og sjove aktiviteter for børnene. Døgnet rundt kan du få dig en kold forfriskning i en af hotellets barer og når sulten melder sig, sørger hotellet for både snacks, a la carte-menuer og lækre buffeter. De største værelser på Limak Arcadia Sport Resort kan rumme op til 5 personer.

Pro-tip
Pro-tip til aktiv ferie: Når du ankommer til hotellet, så tjek altid om der skal bestilles tid/plads på diverse baner, så du undgår at blive skuffet, når du møder op.
Følg os på sociale medier

Hier komen de reviews