Ofte stillede spørgsmål  |  Om os  |  Bestil bagage/sæde  |  Kontakt

4,3/5 på Trustpilot

Side – 5 seværdigheder, som helt sikkert kan få dig til at tage en pause fra poolen

I SideTyrkiets sydkyst finder du den perfekte kombination af antikkens charme og badeferiens mange glæder. Her er både sol, strand og historie – og det hele glider sammen på en måde, som efter min mening både virker naturlig og på forunderligvis ganske charmerende.

Her kan du gå direkte fra solsengen til et antikt amfiteater, og du kan spise middag med udsigt til Apollons tempel i solnedgangens gyldne skær. Side er lille, men byder på store oplevelser – især for dig, der elsker en ferie med både kultur og komfort.

Jeg har samlet en liste over de af Sides seværdigheder, som du absolut bør unde dig selv at opleve i løbet af ferien.

Apollon-templet – Sides ikoniske vartegn

Du har måske allerede set billederne: Slanke søjler mod en brændende orange himmel. Apollon-templet er Sides mest kendte vartegn – og med god grund. Det ligger lige ved havet og skaber den slags ferieminder, der nærmest beder om at blive foreviget. Templet stammer fra det 2. århundrede og var dedikeret til solens gud, Apollon – ret passende, når man tænker på, hvor mange solskinstimer Side har hvert år.

Det antikke teater – historie med god akustik

Tæt på byens centrum ligger det imponerende romerske teater, som i sin storhedstid kunne rumme op mod 15.000 tilskuere. Det er stadig et af Tyrkiets største antikke teatre og står bemærkelsesværdigt godt bevaret. Gå en tur op ad de stejle trapper, og nyd udsigten over både ruinerne og havet. Du kan næsten høre ekkoet af antikke dramaer og gladiatorkampe.

Agoraen og bymuren – et kig ind i dagligdagen for 2000 år siden

Lidt væk fra hovedstrøget ligger agoraen – den antikke markedsplads – hvor byens liv engang pulserede. Her handlede man med alt fra olivenolie til silke, og selv i dag kan man fornemme stemningen af handel og hverdagsliv. Omkring agoraen rejser resterne af den gamle bymur sig – en påmindelse om, at Side engang var en vigtig og velbeskyttet havneby.

Side museum – små skatte med stor historie

Side museum ligger i et gammelt romersk badehus og er fyldt med fund fra området: smukke statuer, relieffer og sarkofager, der fortæller om byens storhedstid. Museet er overskueligt, men giver et godt overblik over Sides rolle i antikken – og så er det et køligt og roligt afbræk fra middagsheden.

Strandpromenaden og gågaden – hvor fortid og ferie mødes

Selvom Side er rig på ruiner, er byen alt andet end støvet. Den bilfri gamle bydel er hyggelig at gå rundt i, og langs strandpromenaden veksler caféer, butikker og ruiner på fineste vis. Et glimrende eksempel på Sides sammensmeltning mellem afslappet ferieby og historisk skueplads finder du desuden på en slentretur ned gennem gågaden. Her sørger store glasplader for, at du bogstaveligt talt har historien for dine fødder. Når du går hen over pladerne og kan du nemlig kigge direkte ned til udgravningerne.


Tip: Gå på opdagelse efter solnedgang

Mange af Sides seværdigheder er særligt stemningsfulde om aftenen, når temperaturen falder, og ruinerne lyses op. En aftentur til Apollon-templet, efterfulgt af middag i havneområdet, er næsten obligatorisk – og noget af det mest romantiske, du kan opleve i Side.

Følg os på sociale medier

Hier komen de reviews