Kreta er den største ø i Grækenland og den fjerdestørste ø i Middelhavet. Fra øst til vest er den 260 km lang, og fra nord til syd er Kreta 60 km på det bredeste sted og 12 km på det smalleste sted.
Kreta er en stor ø og har en meget forskelligartet natur. Fra øst til vest løber en stor bjergkæde. På den vestlige del af øen ligger Lefka Ori-bjergkæden, som bl.a. er hjemsted for den berømte Samaria-kløft. Midt på øen finder du Idi-bjergkæden, der er kendt som øens højeste bjerg, Psiloritis. Og i øst har vi Dikti-bjergkæden, hvor du finder Lassithi-højsletten. Alle er forskellige, og alle er et besøg værd. Bjergkæderne er forbundet af en motorvej, “national road”, der løber hele vejen langs nordkysten. Langs motorvejen, som i øvrigt er Kretas eneste motorvej, ligger øens største og vigtigste byer.
Hovedstaden Heraklion er Kretas største by, og er en storby med lufthavn og en stor havn samt museer og en række seværdigheder. Kretas næststørste by er Chania. Her vil du bl.a. finde bygningsværker fra den tyrkiske besættelse. Midt på øens nordkyst ligger Kretas tredjestørste by Rethymnon, som er kendt for sin lange sandstrand og meget hyggelige lille havn.
På Kreta finder du desuden Europas sydligste by, Ierapetra – og også her kan du finde levn fra tidligere tiders herredømme over øen. Blandt Kretas mest kendte byer finder du desuden Agios Nikolaos, hvis smukke havn og hyggelige gågade klart gør den værd at besøge.
Kreta har 600.000 indbyggere, og øen er delt op i 4 administrative regioner; Chania, Rethymnon, Heraklion og Lassithi
Kreta i tal
Areal: 8.336 km2
Længde: 260 kilometer
Bredde: 12-60 kilometer
Kystlinje: 1.050 kilometer
Antal indbyggere: 600.000
Hovedstad: Heraklion
ØKONOMI
Turisme og landbrug er drivkraften i Kretas økonomi. Her dyrkes bl.a. masser af oliven, da olivenolie er en af øens vigtigste eksportvarer. Kreta har dog en lang række af andre eksportvarer, herunder appelsiner, vindruer, drivhusgrøntsager, honning, ost og krydderier. I det kretensiske landbrug holdes desuden mange geder, der producerer eksportvarer som gedemælk og fetaost.
Kretas lune vejr og mange seværdigheder har gennem årene gjort øen til et populært rejsemål, og hvert år besøges øen af op mod 5 mio. turister. Størstedelen af Kretas indbyggere bor på den nordlige del af øen, hvor også den største økonomiske udvikling har fundet tid. Den sydlige del af øen er generelt mere tyndt befolket, og omgivelserne er noget mere landlige.
RELIGION
Ca. 96% af den græske befolkning er medlem af den græsk-ortodokse kirke. Den opstod i 1054, da patriarkerne fra østen ikke længere anerkendte paven. Siden 1833 har den græsk-ortodokse statskirke været uafhængig af patriarken i Istanbul. De vestlige kristne kirker adskiller sig på visse områder fra den græsk-ortodokse kirke. De græske præster fokuserer især på gudstjenester, bøn og meditation. Siden 2018 har kirken og staten været adskilt.
NAVNEDAG
I den græske kirke anses navnedage som vigtigere end fødselsdage. De ortodokse grækere bliver, på deres dåbsdag, opkaldt efter helgener, og denne dag regnes for værende en festdag.
Religion og Mytologi
Der findes mange klostre, kapeller og kirker i Grækenland. Der er frihed til at praktisere den religion, man ønsker, men alligevel har den græsk-ortodokse kirke næsten monopol. Hvis man spørger en græker, om de er ortodokse, er det næsten det samme som at spørge, om de er græske.
Den ortodokse kirke er stadig indflydelsesrig, og selvom kirken og staten officielt blev adskilt i 2018, spiller kirken stadig en vigtig rolle på grund af historiske begivenheder. Civile- og kirkelige ægteskaber er nu lige for loven, men næsten alle børn bliver døbt i kirken. Søndagsgudstjenesten er stadig populær i Grækenland, især blandt kvinder, der også bruger tjenesten til at mødes med hinanden. En gudstjeneste kan vare helt op til tre timer, men få grækere bliver i kirken i hele tiden. Ofte går de ud og kommer ind igen. Ældre mennesker, der bor på landet, slår stadig kors for sig, når de går forbi en kirke. Der er ingen kirkeskat, og det er næsten umuligt at melde sig ud af kirken. Mændene med høje hatte, lange skæg og sorte tøj er ofte sognepræster. Præsterne lever ikke i cølibat, men har ofte en kone og børn og har en anden profession ved siden af. Livet efter døden er stadig meget vigtigt i Grækenland. En afdød får en mønt med til at betale færgemanden Charon. Om natten skinner olielamper på graven for at bevogte den dødes sjæl og give lys i efterlivet.
MYTOLOGI
Den græske mytologi udgjorde grundlaget for troen og tankegangen blandt de gamle grækere. For mange mennesker er det en mytologi, men for de gamle grækere var det en del af deres religion. Mytologien i det gamle Grækenland har skabt figurer, der i århundreder er blevet betragtet som etiske adfærdsmodeller. Dette gav forklaringer på det uforklarlige, som f.eks. oprindelsen af verden, himmellegemerne, menneskerne, guderne og naturfænomenerne. Myten fortæller om handlingerne fra guder og halvguder.
De 12 Olympiske guder havde fordelt deres magt og beføjelser, siden de herskede over himmel og jord. Dette var til Zeus’ ønske, den øverste gud. Deres hjem var Olympus, Grækenlands højeste bjerg, men de kom regelmæssigt ned og blandede sig blandt mennesker for at hjælpe, straffe og endda avle børn. De vigtigste guder er angivet nedenfor:
Zeus er den øverste gud. Han er herskeren over himmel og jord og far til guderne.
Hera er beskytter af familien, kvinden og ægteskabet.
Athena er datter af Zeus. Hun er gudinde for visdom, ønsker og krigskunst.
Poseidon er den mægtige bror til Zeus. Han har magt over havene og jordskælv, men han var også gud for heste.
Demeter er gudinde for landbrug, høst og korn og de fire årstider.
Apollo er gud af lys, musik, sol, kunst og lægekunst.
Artemis er Zeus’ datter og gudinde for jagt, skove og månen.
Hermes er gud for handel og orakelkunst, gudernes budbringer og ledsager af de dødes ånd.
Afrodite er gudinde for skønhed, kærlighed, frugtbarhed og beskytter af flora og fauna.
Ares er Zeus’ søn og gud for krig og strid.
Hefaistos er gud af ild og smedekunst.
Hestia er gudinde for hjemlig hygge.
