Befolkning
Der bor ca. 190.000 mennesker på øgruppen Dodekaneserne, og ca. 120.000 af disse bor på Rhodos. Ca. halvdelen af indbyggerne på Rhodos bor i Rhodos by, mens den anden halvdel er fordelt i øens 44 øvrige byer.
Klima
Rhodos har middelhavsklima med milde, våde vintre og varme, tørre somre. Østsiden af Rhodos er generelt et par grader varmere end vestsiden på grund af påvirkningen fra havet, havstrømninger og vind. På grund af sin beliggenhed har øen relativt mange solskinstimer og dejligt varmt havvand om sommeren. Havtemperaturen er en af de højeste i det Ægæiske Hav, og det gør det til et dejligt sted at snorkle og dykke. Temperaturen langs kysten ligger i gennemsnit 1-2 grader lavere på grund af brisen fra havet.
Religion
Ca. 96% af den græske befolkning er medlem af den græsk-ortodokse kirke. Den opstod i 1054, da patriarkerne fra østen ikke længere anerkendte paven. Siden 1833 har den græsk-ortodokse statskirke været uafhængig af patriarken i Istanbul. De vestlige kristne kirker adskiller sig på visse områder fra den græsk-ortodokse kirke. De græske præster fokuserer især på gudstjenester, bøn og meditation. Siden 2018 har kirken og staten været adskilt.
Flora og fauna
Rhodos’ flora og fauna adskiller sig ikke meget fra den, som også findes på andre græske øer og i det vestlige Tyrkiet. Landskabet er bjergrigt og ofte med frodige dale, hvor der løber små floder og vandløb igennem. I øens skove kan du støde på små vandfald. Det er også i skoven, at du kan støde på den fredede Rhodos-hjort. Rhodos er på UNESCOs verdensarvsliste.
Navnedag
I den græske kirke anses navnedage som vigtigere end fødselsdage. De ortodokse grækere bliver, på deres dåbsdag, opkaldt efter helgener, og denne dag regnes for værende en festdag.
Dans og Musik
Dans er en af de vigtigste traditioner i Grækenland. Der danses ved enhver fest, og alle børn lærer de folkedanse, der er typiske for deres region. Der er mere end 300 danse i Grækenland, og hver region har sine egne danse, dragter og musik. Græsk musik og dans kan opdeles i landsby- og ø-danse og bydanse. Hver region har sin egen stil og koreografi. Dansene har en social betydning, da de samler mennesker på særlige tidspunkter i året, såsom ved påske, bryllup, navnedag og dåbsfest.
De mest populære landsbydanse er Kalamatiano, Syrto, Ballo og Tsamiko. Zeybetiko og Hasapiko, også kendt som Syrtaki- og Zorba-dansen, er særligt populære i byerne. De sidste to er især kendt fra filmene “Never on a Sunday” og “Zorba the Greek”. Syrtaki og Zorba er forenklede variationer og har gjort græsk musik verdensberømt.
Religion og Mytologi
Der findes mange klostre, kapeller og kirker i Grækenland. Der er frihed til at praktisere den religion, man ønsker, men alligevel har den græsk-ortodokse kirke næsten monopol. Hvis man spørger en græker, om de er ortodokse, er det næsten det samme som at spørge, om de er græske.
Den ortodokse kirke er stadig indflydelsesrig, og selvom kirken og staten officielt blev adskilt i 2018, spiller kirken stadig en vigtig rolle på grund af historiske begivenheder. Civile- og kirkelige ægteskaber er nu lige for loven, men næsten alle børn bliver døbt i kirken. Søndagsgudstjenesten er stadig populær i Grækenland, især blandt kvinder, der også bruger tjenesten til at mødes med hinanden. En gudstjeneste kan varer helt op til tre timer, men få grækere bliver i kirken i hele tiden. Ofte går de ud og kommer ind igen. Ældre mennesker, der bor på landet, slår stadig kors for sig, når de går forbi en kirke. Der er ingen kirkeskat, og det er næsten umuligt at melde sig ud af kirken. Mændene med høje hatte, lange skæg og sorte tøj er ofte sognepræster. Præsterne lever ikke i cølibat, men har ofte en kone og børn og har en anden profession ved siden af. Livet efter døden er stadig meget vigtigt i Grækenland. En afdød får en mønt med til at betale færgemanden Charon. Om natten skinner olielamper på graven for at bevogte den dødes sjæl og give lys i efterlivet.
Mytologi
Den græske mytologi udgjorde grundlaget for troen og tankegangen blandt de gamle grækere. For mange mennesker er det en mytologi, men for de gamle grækere var det en del af deres religion. Mytologien i det gamle Grækenland har skabt figurer, der i århundreder er blevet betragtet som etiske adfærdsmodeller. Dette gav forklaringer på det uforklarlige, som f.eks. oprindelsen af verden, himmellegemerne, menneskerne, guderne og naturfænomenerne. Myten fortæller om handlingerne fra guder og halvguder.
De 12 Olympiske guder havde fordelt deres magt og beføjelser, siden de herskede over himmel og jord. Dette var til Zeus’ ønske, den øverste gud. Deres hjem var Olympus, Grækenlands højeste bjerg, men de kom regelmæssigt ned og blandede sig blandt mennesker for at hjælpe, straffe og endda avle børn. De vigtigste guder er angivet nedenfor:
Zeus er den øverste gud. Han er herskeren over himmel og jord og far til guderne.
Hera er beskytter af familien, kvinden og ægteskabet.
Athena er datter af Zeus. Hun er gudinde for visdom, ønsker og krigskunst.
Poseidon er den mægtige bror til Zeus. Han har magt over havene og jordskælv, men han var også gud for heste.
Demeter er gudinde for landbrug, høst og korn og de fire årstider.
Apollo er gud af lys, musik, sol, kunst og lægekunst.
Artemis er Zeus’ datter og gudinde for jagt, skove og månen.
Hermes er gud for handel og orakelkunst, gudernes budbringer og ledsager af de dødes ånd.
Afrodite er gudinde for skønhed, kærlighed, frugtbarhed og beskytter af flora og fauna.
Ares er Zeus’ søn og gud for krig og strid.
Hefaistos er gud af ild og smedekunst.
Hestia er gudinde for hjemlig hygge.
