De græske køkken er lækkert og i løbet af din ferie, vil du opleve, at mange retter indeholder olivenolie, feta, lammekød, fisk og skaldyr, friske grøntsager og salater med løg og tomater. Nedenfor kan du se nogle af det mest populære for- og hovedretter, så du ved, hvad du skal gå efter på menukortet.
Populære forretter
Tzatziki Yoghurt med olie, hvidløg og agurk
Taramosalata Salat med fiskeæg
Melitzanosalata Salat lavet af aubergine
Dolmades Risfyldte vinblade
Keftedes Små hakkebøffer
Feta fourno Ovnbagt feta (gedeost) med olivenolie og tomat
Choriatiki Græsk salat med tomater, agurker, løg, feta og oliven
Octapodi Små stykker grillet blæksprutte i eddikesauce
Kolokithakia tiganita Friterede squash
Populære hovedretter
Souvlaki Kødspyd
Brisola Kotelet, typisk svinekød
Sikoti Lever
Arni Lammekød
Stifado Oksekødsgryderet med løg og tomat
Youvetsi Græsk pasta med kød
Garides Rejer
Kotopoulo Kylling
Moussaka Ovnret med hakket kød, auberginer, kartofler og bechamelsauce
Ouzo
Ouzo er den græske nationaldrik. Ouzo drikkes normalt på et ouzeri. De græske ouzeries findes næsten overalt i byer og landsbyer. I disse café-lignende lokaler serveres ouzo med en snack (mezedes) såsom blæksprutter, salat, (saltede) sardiner, stegte squash, agurk eller tomat. Ouzo nydes langsomt, og traditionelt deles den med andre over et par timer tidligt om aftenen. Anislikører findes overalt omkring Middelhavet og har i mange år været en traditionel drik. I Spanien kaldes drikken anis, i Frankrig pastis, i Grækenland ouzo og i Tyrkiet raki. Ouzo har en alkoholprocent på mellem 37,5% og 44%.
Ouzo kan drikkes både rent og fortyndet med vand. Ouzo kan også drikkes med en isterning i. Rent er drikken klar, og når den fortyndes med vand, bliver ouzo en smule mælkeagtig. Dette skyldes de æteriske olier fra anis, som er vanskelige at opløse i vand og dermed danner en emulsion. Jo mere anis der tilsættes under destilleringen, jo mere uklar vil ouzo blive ved blanding med vand.