Ofte stillede spørgsmål  |  Om os  |  Bestil bagage/sæde  |  Kontakt

God

40.000 gæster i 2022

 

Kretas mest berømte udgravninger

Knossos

Det største og mest imponerende minoiske palads på Kreta kaldes Knossos. Knossos ligger 6 km fra centrum af Heraklion. Bygningen blev sandsynligvis opført i år 6000 f.Kr. og er kendt som den mest omfattende udgravning fra den sene minoiske kultur. Det ældste palads blev ødelagt i år 1700 f.Kr., og på det sted blev der bygget et nyt palads, som led stor skade på grund af jordskælv i år 1600 f.Kr. På samme tid blev nye bygninger, såsom det lille palads opført, og den kongelige villa stammer også fra den tid. Således udviklede der sig en by med mange tusind indbyggere. En ny katastrofe ramte byen i forbindelse med vulkanudbruddet på øen Santorini i år 1450 f.Kr, og siden år 1200 f.Kr. har Knossos ikke været beboet.

I slutningen af det 19. århundrede begyndte udgravningerne under ledelse af englænderen Sir Arthur Evans. Rekonstruktionerne giver besøgende mulighed for at forestille sig paladsets tidligere størrelse. Kopier af de rigtige freskoer er detaljeret udarbejdet for at give besøgende et realistisk billede af den pragt, som paladset i sin tid besad. Fundene fra labyrinten, især de farverige freskoer, kan besøges på det arkæologiske museum i Heraklion.

Festos

I år 1900 f.Kr. blev det første palads bygget i Festos – det blev sidenhen ødelagt af en jordskælv i år 1700 f.Kr.

Snart blev der bygget et nyt palads, som var større end det første. Ruinerne, der i dag kan besøges, stammer fra det sidste palads.

I 1900 begyndte den italienske arkæologiske skole, under ledelse af Frederico, udgravningerne, som blev fortsat af L. Pernier og D. Levi. Freskoerne og andre fund kan ses på Heraklions arkæologiske museum.

Udgravningerne i Festos ligger i det sydlige Kreta i Heraklion-regionen på vej mod Matala. Fra Festos kan du besøge paladset i Agia Triada, som ligger 3 km væk.

Gortys

Gortys (eller Gortina) var var hovedstaden i den romerske provins Kreta og Cyrenaica i begyndelsen af vores tidsalder og er klart et besøg værd. Her kan du se lovtavlerne fra den doriske tid (ca. 600 f.Kr.), resterne af det romerske Odeon og Titus-kirken fra ca. 600 e.Kr. I Gortys kan du også se et meget gammelt platantræ.  Træet er forbundet med en vigtig mytologisk historie; nemlig historien om Zeus og Europa. Gortys ligger på det centrale Kreta på hovedvejen fra Heraklion til det sydlige Kreta.

Det minoiske palads ved Malia

Øst for Malia ligger det minoiske palads. Paladset er det tredjestørste minoiske palads på Kreta og har en smuk beliggenhed ved havet – på vejen, der forbinder Øst- og Centralkreta.

Det første palads blev ødelagt omkring år 1700 f.Kr. og genopbygget på samme sted og med samme design i år 1650 f.Kr. Det nye palads blev ødelagt omkring år 1450 f.Kr. og har ikke siden været beboet. I Mykensk tid blev der bygget en lille bygning, sandsynligvis en helligdom, på ruinerne.

I Malia kan du faktisk gå rundt om ruinerne af paladset, som stadig står på samme måde, som da udgravningerne var færdige. De fleste ruiner vi ser i dag, er fra det nye palads – det andet palads – hvor rummene var bygget omkring de tre gårde; den Centrale gård, Nordgården og Tårngården. Størrelsen, det komplekse design og det store antal detaljer gør det til et fascinerende sted at besøge.

Paladset ved Zakros

Det minoiske palads i Zakros har mange ligheder med andre minoiske paladser. Den største forskel er, at der var en havn lige overfor, som spillede en vigtig rolle i handlen med Egypten og andre lande mod øst. Paladset blev ødelagt i samme år som de andre store paladser, det vil sige omkring år 1450 f.Kr.

Paladset ligger på Østkreta ved landsbyen Zakros, og udflugten hertil kan kombineres med en vandretur i “dødens kløft” (Farangi ton Nekron) eller en svømmetur i havet ved den berømte palmestrand Vai.

Følg os på sociale medier

Hier komen de reviews