Alarmnummer
Apotek
Billeje
Drikkepenge
Drikkevand
Elektricitet
Flyvetid
Helligdage
Hospitaler
Kriminalitet
Offentlig transport
Shopping
Sol og varme
Sprog
Strande
Taxi
Tidsforskel
Trafik
Valuta
Wifi
Åbningstider
Alarmnummer ved nødstilfælde
Det fælles alarmnummer i Italien er 112. Her kan du få hjælp til både politi, ambulance og brandvæsen. Servicen fungerer generelt godt, men engelskkundskaberne kan variere, så det kan være en fordel at få hotellet til at hjælpe ved behov.
Apotek
Apoteker hedder “Farmacia” og er lette at genkende på det grønne kors. De holder ofte siesta midt på dagen, men der vil altid være et døgnåbent apotek i området – det fremgår på døren. Personalet er hjælpsomt og vant til turister.
Billeje
Vi anbefaler billeje på Sardinien, hvis du vil opleve de mange små bugter og skjulte strande. Offentlig transport er begrænset, især uden for byerne. Vejene er generelt gode.
Drikkepenge
Drikkepenge er ikke forventet, men bliver værdsat. På restauranter er service ofte inkluderet som “coperto”, men det er almindeligt at runde op eller lægge et par euro ekstra.
Drikkevand
Vandet fra hanen kan godt drikkes, men mange foretrækker flaskevand. På restauranter vil du næsten altid få tilbudt vand på flaske.
Elektricitet
Der bruges 230 volt, og stiktyperne ligner de danske, men kan variere. Et adapter kan være en god idé – især på mindre hoteller og ældre overnatningssteder.
Flyvetid
Flyvetiden fra Danmark til Sardinien er typisk omkring 2,5–3 timer.
Helligdage
Der er flere lokale helligdage og festivaler på Sardinien, som kan påvirke åbningstider. Særligt i august går tempoet ned, og mange lokale holder ferie.
Hospitaler
Der findes både offentlige og private hospitaler på Sardinien. Hotellet hjælper gerne med kontakt til læge.
<a id=”kriminalitet”>Kriminalitet
Sardinien er et meget trygt rejsemål med lav kriminalitet. Som altid bør du dog passe på dine værdier i turistområder og på strande.
Offentlig transport
Offentlig transport findes, men er begrænset – især til de mindre strande og områder. Busser kører mellem større byer, men ikke altid så ofte.
Shopping
Shopping på Sardinien byder på lokale specialiteter som keramik, vin, olivenolie og håndværk. Butikker holder ofte siesta midt på dagen og åbner igen sidst på eftermiddagen.
Sol og varme
Solen er stærk, især om sommeren. Vi anbefaler solcreme med høj faktor og pauser i skyggen midt på dagen. Den lette havbrise kan snyde, så du ikke mærker, hvor stærk solen er.
Sprog
Italiensk er det officielle sprog, og mange taler også sardisk lokalt. Engelskkundskaberne er varierende, men på hoteller og restauranter går det som regel fint.
Strande
Sardinien er kendt for nogle af Europas smukkeste strande med krystalklart vand og lyse sandstrande.
Taxi
Taxaer findes i de større byer, men er ikke altid lige nemme at finde i mindre områder. Vi anbefaler at få hotellet til at bestille en taxi for dig.
Tidsforskel
Der er ingen tidsforskel mellem Danmark og Sardinien.
Trafik
Trafikken er generelt roligere end på fastlandet og Sicilien. Vejene er gode, men i bjergområder kan de være snoede, så tag dig god tid.
Valuta
Valutaen er euro. De fleste steder tager imod kort, men det er en god idé at have kontanter til små køb og strandbarer.
Wifi
De fleste hoteller tilbyder gratis wifi. Forbindelsen kan dog være svingende, især i mere afsides områder.
Åbningstider
Butikker åbner typisk om formiddagen, holder siesta og åbner igen sidst på eftermiddagen. Restauranter serverer ofte aftensmad fra kl. 19.30–20.00.